Provacances logo
Provacances logo

Ingen matchende ferieboliger eller destinationer

Favoritter

Hold styr på dine favorit-ferieboliger

Her kan du gemme de ferieboliger, du synes allerbedst om. Gem din favorit ved at klikke på hjertet.

Billeder
©Provacances Aps

Frankrig
Sarrians

Sarrians er en charmerende lille flække beliggende midt imellem Orange og Carpentras i departementet Vaucluse. Grundet sin fine beliggenhed i et meget naturskønt område er Sarrians et yderst velegnet feriested. Fra Sarrians er der gode muligheder for udflugter og andre former for udendørs aktiviteter såsom vandreture, cykling, klatring, rafting og meget meget mere. Sarrians ligger ikke langt fra det sagnomspundne bjerg Mont Ventoux, de imponerende slugter, Gorges de la Nesque samt de to store bjergmassiver Plateau de Vaucluse og Dentelles de Montmirail. For øvrigt ligger det kendte vinområde Châteauneuf-du-Pape kun 17 km vest for Sarrians.

Læs mere om Sarrians

Sarrians er en typisk provencalsk middelalderlandsby med smalle, snoede gader, gamle stenhuse og små, hyggelige pladser. Der er stadig rester tilbage af de gamle bymure. Nogle steder er husene bygget op imod murene andre steder direkte ovenpå deres fundament. I Sarrians finder man ligeledes en kirke fra år 1000 samt et château fra det 18. århundrede, det fineste eller i hvert fald et af de fineste i regionen.

Hvert år den første weekend i september måned samles departementets mange forskellige folkloristiske grupper i Sarrians. Dette er en enestående mulighed for at opleve de traditionelle kostumer, hovedtøj, danse og musik fra Vaucluse.

BESbswy